Artikel
Har din mor svært ved at klare badet eller rengøringen selv? Så kan hun måske få hjælp fra kommunen. Kommunens generelle serviceniveau har betydning, men det afgør ikke alene, hvilken hjælp hun kan få. Her får du overblik over reglerne og næste skridt.
Kommunens serviceniveau beskriver de generelle rammer for hjælpen. For hjælp efter serviceloven er kvalitetsstandarden et udgangspunkt – ikke et fast loft. På ældreområdet gives ny hjælp siden 1. juli 2025 som helhedspleje efter ældreloven. Kommunen skal vurdere dit behov og oplyse om sine pleje- og omsorgsforløb. Har du en ældre afgørelse efter serviceloven, kan overgangsreglerne gælde frem til senest 1. juli 2027.
Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for den hjælp, kommunen tilbyder. Det kaldes ofte kommunens serviceniveau.
Serviceniveauet kan blandt andet beskrive:
Serviceniveauet giver derfor et billede af, hvad du som udgangspunkt kan forvente. Den konkrete hjælp afhænger dog også af dit behov og af, om din sag behandles efter ældreloven eller serviceloven.
En kommune må fastsætte et generelt serviceniveau inden for lovens rammer.
Ved hjælp efter serviceloven skal kommunen fravige sin kvalitetsstandard, hvis en konkret og individuel vurdering viser, at borgerens behov kræver det. Kommunen må derfor ikke bruge standarden som et fast maksimum.
Efter ældreloven får du en afgørelse om et pleje- og omsorgsforløb. Hjælpen inden for forløbet skal løbende tilpasses efter dialog med dig og en faglig vurdering af dine aktuelle behov og ressourcer.
En kvalitetsstandard er kommunens offentlige beskrivelse af det generelle serviceniveau for bestemte tilbud efter serviceloven.
Efter reglerne, der gælder i 2026, skal kommunen mindst én gang om året udarbejde en kvalitetsstandard for:
Kvalitetsstandarden skal blandt andet beskrive hjælpens indhold, omfang og udførelse. Den fortæller, hvad borgere generelt kan forvente. Den er ikke i sig selv en afgørelse om, hvilken hjælp netop du får.
Ældreloven indførte helhedspleje til borgere, der er omfattet af loven.
På ældrelovens område er der ikke det samme krav om en årlig kvalitetsstandard. Kommunen skal i stedet gøre oplysninger om rammerne for og indholdet af sine pleje- og omsorgsforløb tilgængelige for borgerne.
Kommunen kan stadig kalde materialet en kvalitetsstandard. Andre kommuner bruger navne som servicebeskrivelse, indsatskatalog eller beskrivelse af pleje- og omsorgsforløb.
| Punkt | Ældreloven | Serviceloven |
| Hjælpen gives som | Et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb | Konkrete tilbud eller ydelser efter den relevante bestemmelse |
| Generel information | Kommunen skal offentliggøre oplysninger om rammerne for og indholdet af sine forløb | Kommunen skal i 2026 mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for §§ 83, 83 a og 86 |
| Tilpasning af hjælpen | Indholdet kan løbende tilpasses inden for det tildelte forløb | Hjælpen skal løbende tilpasses borgerens behov efter reglerne for den konkrete ydelse |
| Ved større ændringer i behovet | Kommunen skal træffe en ny afgørelse, hvis behovet ikke længere kan rummes i forløbet | Kommunen skal vurdere behovet igen og om nødvendigt træffe en ny afgørelse |
| Grundlag | Borgerens aktuelle behov og ressourcer | En konkret og individuel vurdering |
Læs også vores samlede guide til hjemmehjælp og hjemmepleje.
Helhedspleje samler flere former for hjælp i et pleje- og omsorgsforløb. Det kan omfatte:
Kommunen træffer afgørelse om, hvilket forløb du får. Inden for forløbet skal hjælpen kunne tilpasses løbende efter dine aktuelle behov og ressourcer.
Mindre ændringer kan derfor ofte håndteres uden en ny afgørelse. Hvis dit behov ændrer sig væsentligt og ikke længere kan dækkes inden for forløbet, skal kommunen vurdere sagen igen og træffe en ny afgørelse.
Ældreloven kræver, at hjælpen tilrettelægges med kontinuitet, fleksibilitet og færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet.
Det betyder ikke, at du har krav på præcis de samme medarbejdere ved hvert besøg. Du kan spørge kommunen eller leverandøren, hvordan de arbejder med kontinuitet i dit forløb.
Ældreloven gælder som udgangspunkt, når du:
En ældre person under folkepensionsalderen kan også blive omfattet, hvis kommunen efter en samlet vurdering finder, at behovet svarer til det behov, personer over folkepensionsalderen kan have.
Personer, der kan modtage de relevante tilbud efter ældreloven, kan som udgangspunkt ikke samtidig få de tilsvarende tilbud efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Der gælder dog særlige overgangsregler for afgørelser fra før 1. juli 2025.
Er du i tvivl, kan du bede kommunen oplyse, hvilken lov og bestemmelse din afgørelse er truffet efter.
En afgørelse efter servicelovens §§ 83 eller 83 a, § 86, stk. 1, eller de relevante regler om frit valg, som blev truffet før 1. juli 2025, kan fortsat gælde i overgangsperioden.
Kommunen skal senest den 1. juli 2027 have truffet en ny afgørelse efter ældreloven for borgere, som skal overgå til de nye regler.
Overgangen kan ske tidligere:
Vent derfor ikke til 2027, hvis din hverdag har ændret sig. Kontakt visitationen og bed om en ny vurdering.
Kommunen skal tage udgangspunkt i din aktuelle situation og ikke kun i en standardbeskrivelse.
Visitatoren kan blandt andet se på:
Kommunen kan bruge faglige dokumentationsredskaber i vurderingen. Du behøver ikke kende en bestemt score eller metode for at søge hjælp. Det vigtige er, at du beskriver konkret, hvad du ikke kan klare, og hvad det betyder for din hverdag.
Ellen på 82 år kontakter kommunen, fordi hun ikke længere kan støvsuge. Under samtalen fortæller hun også, at hun undgår at gå i bad, fordi hun er bange for at falde.
Kommunen skal forholde sig til begge problemer. Vurderingen bør ikke begrænses til rengøring, blot fordi det var grunden til Ellens første henvendelse.
Det betyder ikke automatisk, at Ellen får en bestemt hjælp. Men behovet for støtte til bad skal indgå i kommunens samlede vurdering.
Skriv de opgaver ned, du ikke længere kan udføre.
Notér, hvad du kun kan klare med smerter, stor udmattelse eller risiko for at falde.
Beskriv, hvor ofte problemerne opstår, og om behovet varierer.
Fortæl, hvis du allerede får hjælp fra familie, naboer eller andre.
Notér ændringer i dit helbred eller din hverdag.
Overvej, hvad der er vigtigst for, at du kan blive boende trygt hjemme.
Find kommunens kvalitetsstandard eller beskrivelse af pleje- og omsorgsforløb.
Overvej, om en pårørende eller bisidder skal deltage i samtalen.
Gå ind på kommunens hjemmeside og søg efter:
Finder du ikke materialet, kan du kontakte visitationen og bede om kommunens gældende beskrivelse for 2026.
Kommunernes tilbud og organisering kan være forskellige. Én kommune kan for eksempel have en anden generel ramme for rengøring end en nabokommune. For hjælp efter serviceloven skal kommunen stadig fravige den generelle ramme, hvis dit konkrete behov kræver det.
Læs også om hvad man typisk ikke kan få hjemmehjælp til.
Du skal kunne forstå, hvilken hjælp eller hvilket pleje- og omsorgsforløb kommunen har bevilget.
Se efter:
Ved afgørelser om helhedspleje skal kommunen skriftligt oplyse dig om indholdet af det tilbud, der er bevilget.
Læs først afgørelsen og sammenlign den med det, du fortalte kommunen.
Kontakt visitationen, hvis:
Du kan spørge kommunen: “Hvordan har I vurderet mit konkrete behov, og hvilke oplysninger har I lagt vægt på?”
Er du uenig i kommunens afgørelse, skal du følge klagevejledningen i afgørelsen.
Klagen skal som udgangspunkt sendes til kommunen inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal genvurdere sagen.
Giver kommunen dig ikke medhold, bliver klagen sendt videre til Ankestyrelsen. Kommunens genvurdering skal som udgangspunkt ske inden 4 uger. Hvis kommunen har brug for flere oplysninger og derfor ikke kan overholde fristen, skal den oplyse dig om forsinkelsen og om, hvornår genvurderingen forventes afsluttet.
Du kan blandt andet klage, hvis du mener, at kommunen:
Du kan ikke klage særskilt over kommunens generelle politiske serviceniveau som din personlige afgørelse. Hvis kvalitetsstandarden er blevet brugt i din konkrete sag, kan Ankestyrelsen dog tage stilling til dens lovlighed som led i behandlingen af klagen.
En klage over afgørelsen er ikke det samme som en klage over den måde, hjælpen bliver udført på.
Kontakt kommunen, hvis:
Har du valgt en privat leverand��r gennem kommunens fritvalgsordning, kan du også kontakte leverandøren. Kommunen skal fortsat følge op på det tilbud, den har tildelt.
Mindre, løbende tilpasninger inden for et helhedsplejeforløb er normalt ikke selvstændige afgørelser, der kan klages over til Ankestyrelsen. Mener du, at det samlede forløb ikke længere dækker dit behov, bør du bede kommunen om en ny vurdering og en skriftlig afgørelse.
Skriv tre konkrete situationer ned, hvor hverdagen ikke længere fungerer eller føles sikker. Brug eksemplerne i samtalen, og bed kommunen forklare, hvordan dit aktuelle behov er vurderet.
Har du allerede fået en afgørelse, så læs begrundelsen og klagevejledningen. Kontakt kommunen, hvis vigtige oplysninger mangler, eller hvis hjælpen ikke længere dækker dit behov.
Læs også om forskellen mellem kommunal og privat hjemmepleje